Workshops

En workshop handler per definition om at udveksle idéer, eksperimentere og åbne dialog.

I Jespers workshops dykker man ned i emnerne på en grundig og udforskende måde og han sørger for at inkludere deltagerne for at sikre den sunde interaktion og give plads til den naturlige tankestrøm af spørgsmål og forundring.

Mens Jespers foredrag og peptalks fungerer som et frisk pust, skaber hans workshops en dybere og mere virkelighedsnær forståelse for emnerne. Resultatet er, at deltagerne i højere grad vil huske og anvende de redskaber de modtager og implementere dem i deres rutiner efterfølgende. En workshop varer som regel fire timer af hensyn til deltagernes koncentration og energiniveau og naturligvis af respekt for medarbejdernes tid.

Kropssprog er enhver sælgers bedste ven

At være sælger i dagens Danmark er en vigtig og spændende opgave, men det kan også være en udfordrende en. Det skyldes dels nutidens skeptiske kunder og dels konkurrencen på markedet.

Der findes millioner af teorier, teknikker og metoder, men faktum er, at salget kun gennemføres når kunden har oprigtig tillid til sælgeren. I Jespers workshop om kropssprog for sælgere lærer deltagerne at skabe ægte relationer til kunder, med deres egen personlighed som basis. De modtager konkrete fremgangsmåder til at præsentere deres produkt eller ydelse på en autentisk, begejstret og tillidsvækkende måde.

Deltagerne lærer i øvrigt hvordan man kan påvirke kunder til at give positiv respons og have lyst til at købe – de lærer at læse købssignaler og reagere hensigtsmæssigt på dem, for at garantere salget.

Denne workshop tager udgangspunkt i Jespers ekspertise indenfor kropssprog, en værdiskabende kommunikationsform i salg, som endnu er uudnyttet af langt de fleste.

Dygtige ledere kan motivere

Dygtige ledere forstår at opfylde de unikke og individuelle behov, som hver af deres medarbejdere har. De er emotionelt intelligente og forstår at håndtere kritik og konflikter, mens de samtidig er både inspirerende og energiskabende.

Jespers workshop om kropssprog i ledelse er for fremadstræbende ledere, som ved, at deres største og vigtigste ressource er de mennesker, som arbejder for dem.

Som deltager bliver du præsenteret for en række metoder til bedre og mere effektiv kommunikation via kropssprog. Du lærer at være levende, motiverende og inspirerende når du formidler et budskab og at vække gnisten hos dine medarbejdere. Formålet er at skabe en tættere relation mellem ledelse og medarbejderstab gennem sund debat, god kritikkultur og bedre idéudveksling.

Ultimativt skaber et sådant arbejdsmiljø fundamentet for selvstændige medarbejdere, med lyst til at give deres bedste på arbejdspladsen – og det kan ses på bundlinjen.

Kropssprog for introverte talenter

For dig der arbejder som specialist, ekspert eller fagnørd.

De fleste ledere opfordrer deres ansatte til at være åbne og udadvendte, men det kan være forbundet med en række vanskeligheder, for de nogle medarbejdere.

Medarbejdere, som er generte, introverte eller indadvendte. De er en værdifuld del af holdet og har helt særlige, individuelle kompetencer, ligesom enhver anden medarbejder – desværre er de ofte hverken mestre i salg eller overlegne oplægsholdere, fordi de ikke ligger i deres natur.

Disse introverte kan være specialister, eksperter eller professorer med mange års erfaring og masser af viden, men hvad hjælper det, hvis de ikke kan formidle deres tanker og idéer?

Jespers workshop er for personer, der har et ønske om at blive dygtigere til at formidle, rådgive og kommunikere på vegne af virksomheden. Deltagerne lærer at sende de rigtige signaler til kunderne og får desuden enkle værktøjer til at forstå deres kropssprog så de bedst muligt kan skabe en stærk relation.

Formålet er at klæde deltagerne på til at kommunikere på en måde, så det bliver en god oplevelse for dem selv og dem de kommunikerer med.

Arbejdsglæde og positivitet

Arbejdsglæde & positivitet er en workshop for dig, der stræber efter en positiv, meningsfuld hverdag fyldt med motivation og god energi. Denne workshop har til formål at danne et energisk og produktivt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne spiller hinanden gode og trives socialt.

Jesper stiller enkle teknikker til rådighed, som hjælper deltagerne til at forbedre deres udgangspunkt og desuden smitter positivt af på andre. Teknikkerne er enkle og udøves på et praktisk niveau i workshoppen, for at sikre den gennemgående forståelse for materialet.

Jesper provokerer i øvrigt deltagerne til at gøre op med ligegyldig brok og dårlige undskyldninger, ved at videregive redskaber til at holde fokus og arbejde målrettet. Resultatet er, at deltagerne rustes til at håndtere negativitet og stress i hverdagen på en konstruktiv og værdiskabende måde – denne indsigt vil ultimativt gøre deltagerne mere effektive, idérige og produktive.

Der findes også en peptalk, arbejdsglæde & motivation, som dækker emnerne på et lettere niveau.

Få første kapitel af min bog

Få første kapitel af min bog Smil Dig Glad – helt gratis, og tilmeld dig samtidig min nyhedsmail.