smilet

 

SMILET

De første dokumenterede videnskabelige studier om smilet, fandt sted i starten af det nittende århundrede. Dengang anvendte den franske videnskabsmand Guilleme Duchenne de Boulogne, elektrodiagnostisk og elektrisk stimulering til at skelne mellem ægte, glade smil og andre former for smil. Han analyserede hovederne af mennesker der var blevet henrettet i guillotinen for at studere, hvordan ansigtsmusklerne fungerede. Han stimulerede musklerne i ansigtet for at se hvilke muskler der frembragte de forskellige slags smil.

Smilet styres af to forskellige muskler:

Zygomaticus major musklen; denne muskel sidder på kindbenet og går ned til mundvigen i begge sider. Musklen trækker munden bagud og opad, så tænderne blottes og kinderne bliver fyldigere. Zygomaticus musklen er under bevidst kontrol og kan bruges til at frembringe falske smil eller foregive fornøjelse i forsøget på at virke imødekommende, venlig eller underdanig.

Orbicularis oculi musklen; denne muskel er øjenåbningens ringmuskel, der kan knibe øjet sammen, så den yderste øjenkrog trækkes bagud. Musklen gør øjet smallere og frembringer smilerynker. Musklen gør også det at den kødede rand under øjet bliver tykkere når vi smiler ægte. Orbicularis oculi musklen omkring øjet fungerer uafhængigt af viljens kraft. Det gør at denne muskel kun kan trække sig sammen når man har positive tanker og følelser og afslører derfor de sande følelser i et ægte smil.

Så det allerførste du skal gøre hvis du skal spotte et ægte smil er, at kigge efter smilerynkerne ved øjnene og om den kødede rand under øjet bliver mere fyldig.

Der er to slags smil:

Det ægte smil, Duchenne smilet (opkaldt efter Guilleme Duchenne), kan du se ved at mundvigene vender opad og bagud. Ydermere så går den kødfulde del af øjet mellem øjenbrynet og øjenlåget nedad og det inderste del af øjenbrynet sænkes let. Dette frembringer smile rynker ved øjet.

Det uægte smil, stewardesse smilet (opkaldt efter stewardesserne i det gamle luftfartselskab Pan American Airlines) er uægte og viser sig ved at det kun er munden der er trukket opad og øjnene smiler ikke. Faktisk mener nogle forskere, at dette smil er nærmere beslægtet med den krampagtige grimasse som chimpanser viser, når de er mere bange end glade.

Fotografier fra universiteter er en guldmine for forskere i positiv psykologi. ”Se på pipfuglen og smil”, instruerer fotografen, hvorefter man skynder sig at fremvise det bedste smil man kan. Men det er ikke altid så nemt at smile på opfordring. Nogle mennesker bryder ud i et strålende smil, der afspejler ægte godt humør, mens resten af os nøjes med at smile høfligt. Nogle af os smiler ægte (Duchenne) og andre smiler uægte (stewardesse smilet).

Når erfarne psykologer ser på samlinger af fotos, kan de med et enkelt blik skelne mellem det ægte og det uægte. På baggrund af dette, studerede de to forskere Dacher Keltner og Lee Ann Harker fra University of California i Berkeley 141 fotografier af afgangshold fra 1960- årsbogen fra Mills college.

På nær tre smilede alle kvinderne, og halvdelen af smilene var Duchenne smil. Alle kvinderne blev kontaktet som 27 årige, 43 årige og 52 årige og blev udspurgt om eres ægteskaber og tilfredshed med tilværelsen. Da Harker og Keltner lavede undersøgelsen i 1990 èrne, spekulerede de på om de alene ud fra ”afgangs smilet” kunne forudsige, hvordan disse kvinders ægteskabelige liv ville forme sig. Forbløffende nok viste det sig, at Duchenne kvinder i det store og hele var mere tilbøjelige til at blive gift, at forblive gift og til at opleve mere personlig trivsel i 30 års perioden. Disse indikatorer på lykke blev forudsagt alene på basis af rynker ved øjnene.

Harker og Keltner satte spørgsmålstegn ved deres resultater og overvejede, om Duchenne kvinderne måske var kønnere, og at det mere var deres pæne udseende end ægtheden af deres smil, som forudsagde en tilfredsstillende tilværelse. Så forskerne gik tilbage og bedømte samtlige kvinders udseende efter et pointsystem, og de konstaterede, at udseendet ikke havde at noget at gøre med gode ægteskaber og et tilfredsstillelse. Det viste sig, at en kvinde med et ægte smil simpelthen var mere tilbøjelige til at blive godt gift og lykkelig.

 Derfor smitter det at smile

Det fantastiske ved et smil er, at når vi smiler til en anden så smiler de fleste andre tilbage, også selvom begge parter benytter et falskt smil.

Hvis du smiler til en anden person, vil det automatisk udløse dopamin i deres hjerne og påvirke dem positivt.

Den svenske professor Ulf Dimberg ved Uppsala universitet har udført et forsøg, der afslører hvordan vores underbevidsthed styrer ansigtsmusklerne. Ved hjælp at computerudstyr, opfangede han signalerne fra ansigtsmusklerne på 120 mennesker, når de fik forevist billeder af glade og vrede ansigter. De 120 forsøgspersoner blev bedt om at vise panderynker, smile eller neutrale ansigter som reaktion på det de så på billederne. Nogle gange blev de bedt om at lave det modsatte ansigtsudtryk af det de så, f.eks at de skulle lave panderynker når de så et smil eller smile når de så et vredt ansigt.

Resultaterne viste at de frivillige ikke havde kontrol over deres ansigtsmuskler. Mens det var let at rynke på panden når de så billedet af en vred mand, var det langt sværere at smile når de så billedet af den vrede mand. Selvom de frivillige bevidst forsøgte at styre deres naturlige ansigtsudtryk, fortalte deres ansigtsmuskler dem noget andet. De viste sig at forsøgspersonerne spejlede de ansigtsudtryk de så på billederne.

Professor Ruth Campbell ved University College i London mener, at der findes ”spejlneuroner” i hjernen som indvirker på det område, der er ansvarligt for genkendelsen af ansigter og udtryk og udløser en øjeblikkelig spejlingsreaktion. Sagt på en anden måde, så ”kopierer” vi automatisk de ansigtsudtryk, uanset om vi er klar over det eller ej.

Det er derfor at hyppige smil er ekstremt vigtigt som en del af dit kropssproglige repertoire, også når du ikke har lyst til at smile.

Smilet påvirker nemlig direkte andre menneskers indstilling og måden de reagerer overfor dig på.

Igennem mange års forskning i salg og forhandling, har det vist sig at det frembringer en positiv respons på begge sider af forhandlingsbordet, når der smiles på de rette tidspunkter, som for eksempel i de indledende stadier af en forhandlingssituation, hvor folk tjekker hinanden ud, og at det giver bedre resultater og salgstal.

Brugen af det falske smil

De færreste mennesker kan skelne mellem et ægte og falskt smil og de fleste af os er tilfredse hvis nogen bare smiler til os – uanset om det er ægte eller falsk.

Da smilet er en så afvæbnende gestus, tror de fleste mennesker fejlagtigt, at det er en favorit blandt løgnere. Den amerikanske psykolog Paul Ekmans forskning, har vist at de fleste, specielt mænd, smiler mindre end de normalt gør, hvis de lyver. Paul Ekman mener at det skyldes at løgnere ved at, de fleste mennesker forbinder smil med løgn, og at de derfor bevidst smiler mindre. En løgners smil fremkommer hurtigere end et ægte smil og bliver holdt meget længere, næsten som om løgneren havde en maske på.

Et falsk smil viser sig oftest stærkere i den ene side af ansigtet, end den anden, fordi begge hjernehalvdele forsøger at få det til at virke ægte. Den ene halvdel af hjernen som har med ansigtsudtryk at gøre, befinder sig i den højre hjerne halvdel og sender primært signaler til venstre side af kroppen.

Derfor viser falske følelser som kommer til udtryk i ansigtet, sig mere i venstre side af ansigtet. I et ægte smil giver begge hjerne halvdele begge sider af ansigtet ordre til at smile.

Smuglere smiler mindre

 I 1968 fik det australske toldvæsen til opgave at medvirke i et program, der skulle øge antallet af beslaglæggelser af ulovligt smuglergods og stoffer, som blev smuglet ind i Australien. Indtil da troede tolderne af folk smilede mere når de løj eller var under pres. Men analyser af mennesker der bevidst løj, viste det modsatte. Når de løj smilede de mindre eller slet ikke uanset hvilket land de kom fra.

Folk som talte sandt og var uskyldige, øgede smilefrekvensen når de var ærlige.

Da smilet har rødder i en underkastelsesgrimasse, forsøgte de uskyldige at formilde deres anklagere, mens de professionelle løgnere skar ned på smilet og andre kropssignaler.

Det understreger at det falske smil er et kontrolleret smil og noget der altid bør tages med i betragtning i den kontekst smilet optræder.

Vil du vide mere om kropssprog, salg eller hvordan du kan få mere personligt succes, så book mig ud til et foredrag eller kursus i jeres virksomhed. 

Kh Jesper  

51271660

Del budskabet og gør dit netværk en kæmpe tjeneste

Kommentarer